Vil du være med i Shine?
  Har du lyst til at synge gospel, så er du velkommen i Gospelkoret Shine. Vi øver hver mandag kl. 19:00 - ca. 21:30 i Baptistkirken i Nørresundby.
   
Hvad?
At være en del af Gospelkoret Shine handler om sang, musik, fællesskab og glæde.

Vi øver hver mandag og har derudover en koncert eller andet arrangement cirka 1 gang om måneden. Du behøver ikke deltage i alle koncerter.

Vores korøvelser varer et par timer, og før vi synger, kan der være informationer fra korets bestyrelse og korets leder. Hvis vi har mange informationer, gives disse i stedet i pausen, ligesom der ofte informeres via facebook.

Vi har altid opvarmning af stemmerne.

Omkring kl. 20 holder vi kaffepause, som varer ca. 20 min. Vi skiftes i koret til at medbringe frugt og kage og lave kaffe og te.
Hvordan?
Har du lyst til at være med i koret? Vi har optag i starten af hver sæson på de første 3 korøvelser, så kom og vær med én af disse dage. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte formand Lene Brohus tlf. 51 51 25 68

Der er ikke optagelsesprøve i koret, og det kræver ikke nodekendskab. Den vigtigste forudsætning er lysten til at synge! Vær dog opmærksom på, at næsten alle vore sange er på engelsk, så lidt engelskkundskaber er en fordel.

Det koster kr. 250,- pr. halvår at være medlem af koret. Der er en måneds gratis prøvetid, hvor du kan se, om koret er noget for dig. Kontingent opkræves via girokort.
Hvor og hvornår?
Gospelkoret Shine øver hver mandag kl. 19:00 - 21:30 i Baptistkirken i Nørresundby, Vestergade 73.
Der er åbent i kirken fra kl. 18.45.

Der udleveres program for 1 sæson (halvår) ad gangen. Som medlem af Gospelkoret Shine, forpligter man sig overfor fællesskabet. Dvs. at vi forventer stabilt fremmøde, så vi kan yde vores bedste ved koncerter.

Er du forhindret i at deltage i en øvelse, meldes afbud enten på Shines interne facebook-side eller til formand Lene Brohus tlf. 51512568.

Forud for hver koncert tilmelder vi os på en liste, så vi har overblik over korets størrelse og stemmemæssig balance.

Korøvelse