Gospelkoret Shine
Baggrund
Gospelkoret Shine startede i 1998, men har rødder tilbage til starten af
90'erne.
Koret blev til som en sammenslutning af Gospelkoret Grace fra
Baptistkirken i Nørresundby, og Gospelkoret Reflex fra Karmelkirken i
Aalborg. I dag er koret en del af Baptistkirken i
Nørresundby, og Shine tæller ca. 50 medlemmer.
Mål
Gospelkoret Shine er et kor, for alle, der ønsker at synge gospelmusik.
Koret ønsker at forkynde det kristne budskab gennem musikken, og søger
gennem en kombination af musik og socialt samvær til korøvelserne at
skabe et godt musikalsk og socialt miljø i koret.
Hvem er vi?
Sangerne i Shine er sangglade gospelfolk i alle aldre. Fra 14-15 år og
opefter. Der er ikke optagelsesprøve i koret - det eneste krav er, at du
kan lide at synge!
Øvelserne
Shine øver hver mandag kl. 19:00 - 21:15. Her vedligeholder vi det
bestående repertoire ligesom vi lærer nye sange. Alle øvelser starter
med en indledning, hvor de medlemmer, der har lyst, på skift holder en
kort andagt, der afsluttes med en bøn.
Koncerterne
Shine medvirker ved gudstjenester og til koncerter af mange slags. I
gennemsnit har vi et arrangement om måneden. Som sanger i Shine har du
naturligvis ikke mødepligt - dog skal man melde afbud, såfremt man er
forhindret. Tidligere har vi bl.a. sunget i Danmarks Radio, i adskillige
kirker, i Europahallen og meget mere.
Ledelse
Gospelkoret Shines mål er at være et kor, hvor alle sangere har stor
indflydelse på korets ledelse. Derfor har vi i Shine en bestyrelse, der
består af korets musikalske ledere, en formand, en repræsentant for
koret samt en repræsentant fra Baptistkirken i Nørresundby, hvor koret
hører til. Korets musikalske ledelse varetages af Mads Lindholm.
Vil du være med?
Har du lyst til at være med i koret, er du meget velkommen. Vi har optag
flere gange i løbet af en sæson - kontakt korleder
Mads Lindholm, tlf. 40 44 48 44 for
at høre mere. |