Forestil dig...
Forestil dig, at du pludselig en dag bliver taget til fange, bortført. Du bliver bundet, og sammen med andre fra dit nabolag bliver du revet bort fra din familie og din kultur. Du får intet at vide om, hvor du skal hen, men du bliver ført ombord på et stort skib. På rejsen er der ikke mad nok til alle, toiletter er der heller ingen af, så mange dør af sult og andre af sygdomme. De bliver kastet overbord. Når skibet ankommer finder du ud af, at du er på vej til at blive fange i en arbejdslejr, og at der foran dig venter et liv i fangenskab, et liv, hvor din tanke og tale er ligegyldig, men hvor din eneste berettigelse er den, at du skal lave alt det arbejde, som ingen andre vil.

Slaverne Det er heldigvis svært at forestille sig selv i en situation, hvor man bliver taget til fange og ført til et fremmed land for at blive solgt som arbejdskraft. - Det var heller ikke en mulighed, som afrikanerne i 17- og 1800-tallets Afrika gik og overvejede. Men for mange blev det alligevel den grufulde virkelighed. De blev bortført fra deres familier, og ført til Amerika for at blive handlet som slaver. Revet ud af deres kultur og af deres land, blev afrikanere taget til fange og ført til Amerika under kummerlige og umenneskelige forhold, for at tjene som de hvides arbejdskraft. Med sig havde de intet. Og i deres nye land var deres vilkår ekstremt hård arbejde og nådesløs afstraffelse.

Slaverne blev kastet overbord på skibstransporten fra Afrika. Både de døde og de levende.

Kirken
Et af de få privilegier, der var tildelt enkelte slaver, var at følge med deres herre til gudstjeneste. Og dér skete det fantastiske, at slaverne gradvist tog den tro og religion til sig, som de mødte i den hvide mands kirke. I kirkens forkyndelse opdagede de, hvordan mange af Bibelens beretninger havde paralleller til deres egen situation: Israels slavekår i Egypten, Moses, der kaldes til at befri det undertrykte folk. Frigivelsen efter de ti plager. Og så videre.

Slaver til salg. Annonce fra amerikansk avis, 27. april 1769.

Fra salmer til spirituals Gradvist tog slaverne kristendommen til sig. Men med sig fra Afrika havde de stadig deres egen kultur og ikke mindst deres egen musikalitet. Fra Afrika havde de været vant til at synge og danse. Og under det hårde slavearbejde i marken havde de taget deres sange med. I mødet med det kristne evangelium fik de nye sange - sange om håb og om frihed. Helt bogstavligt tog de salmerne, som de lærte i kirken, med i marken. Melodien og teksten forblev den samme. Men rytmen, fraseringen og harmonierne fik tydelige præg af afrikansk kultur. Mere end musik Derfor er gospelmusikken langt mere end musik. Gospelmusikken blev et arbejdsredskab - ja, et overlevelsesmiddel, der indeholder budskabet om håb, kærlighed og frihed. - Et budskab, der er funderet i troen på en Gud, der ikke skelner mellem rig og fattig, slave eller fri, men en Gud, der elsker enhver som sit eget barn.

Der er skrevet meget om gospel, men den måske bedste definition kommer fra bogen Gospel for Gospelfolk af Carsten Morsbøl:

Gospel er ikke kun musik, men er et budskab, en livsstil og en måde at være kirke på, der gennem to hundrede år har båret generationer af sorte afro-amerikanere gennem tilværelsens hårde og uvejsomme terræn; og som ved herved at have vist sin styrke meget vel også vil kunne vise vej til Guds Rige for både sort og hvid i de år, der ligger forude. For gospel er ikke nostalgi, men livskraftig kristen tro omsat i musik, tilbedelse og fællesskab.